Rasmussen om chokskifte: Dér blev jeg overbevist
Jacob Rasmussen fortsætter karrieren i Tyskland.

Jacob Rasmussen har skiftet RB Salzburg ud med FC Kaislautern.
Den tidligere Brøndby-spiller fik ellers en god start i den østrigske klub, som han skiftede til i sommer, men den gode kurve er stille og roligt rendt ud i sandet, hvilket fik danskeren til at søge efter nye græsstrå.
Rasmussen har nu løftet sløret for, hvad der fik ham overbevist om et skifte til den tyske klub, der normalt spiller sine kampe i 2. Bundesligaen.
- Samtalerne med Marcel Klos (Kaiserslauterns sportsdirektør, red.) og Torsten Lieberknecht (Kaiserslauterns træner, red.) overbeviste mig om, at jeg skulle skifte til Kaiserslautern, fortæller Jacob Rasmussen på klubbens hjemmeside.
Det er dog ikke kun samtalerne med klubbens sportsdirektør og nuværende træner, der har fået den 28-årige dansker overtalt.

- FC Kaiserslautern er en stor klub, der har udviklet sig positivt i de seneste år og med klare mål for fremtiden.
- Jeg håber på, at jeg er i stand til at hjælpe holdet med min erfaring og jeg ser frem til at arbejde med dem, så vi kan skabe en succesfuld fremtid.
Den tidligere Brøndby-stopper nåede 29 kampe i den østrigske storklub.
Det er ikke oplyst, hvor lang en kontrakt danskeren har skrevet med sin nye klub i Tyskland.
Du kan læse mere om skiftet herunder:

Jacob Rasmussen












