Jørgensen høster roser: Spiller som en, der er ældre
Danskeren får mange flotte ord med på vejen fra klubbens nye træner.

Filip Jørgensen har gjort noget af et indtryk på Liam Rosenior.
Den danske landsholdsmålmand står over for stor konkurrence i Chelsea-målet, hvor spanske Roberto Sánchez har fået størstedelen af minutterne i den indeværende sæson.
Til trods for det kunne det godt tyde på, at danskerens muligheder ikke er helt slukket i Chelsea - han høster i hvert fald store roser fra klubbens nye træner.
- Jeg elsker hans temperament. Han er virkelig rolig og bevidst om alt han gør og han er faktisk meget ung af en målmand at være, fortæller Liam Rosenior i et interview til Viaplay.
- Han spiller som en målmand, der er ældre. Han spreder ro til holdet og han er også en fantastisk "shotstopper". Det er derfor han spiller i Chelsea.

Den nye træner har ikke kun lagt mærke til Filip Jørgensens kvaliteter på banen, men ligeledes hvordan han agerer uden for kridtstregerne.
- Uden for banen er han et forbillede. Han ønsker at forbedre sig og vi har haft mange samtaler om hans individuelle præstationer. Han er meget ærgerrig og ønsker sig en god karriere.
Danskeren har blot fået otte kampe i Chelsea-målet i løbet af sæsonen.
Jørgensen kom til Chelsea fra spanske Villarreal, hvor han havde spillet de fleste af sine ungdomsår, forud for sidste sæson.
Chelsea-målmanden kæmper med spilletiden imens en af hans landsholdskammerater døjer med en skade, der er mere alvorlig end først antaget.
Læs mere om det herunder.

Chelsea FC












