Frida Klarlund er Årets Dommer 2025 Foto: DBU

Frida Klarlund er Årets Dommer 2025

Den 36-årige elitedommer modtager DBU-hæderen som den bedste danske dommer 2025.

Foto: DBU

Årets Dommer 2025 er Frida Klarlund.

Det har DBU netop offentliggjort.

Den 36-årige dommer er blevet valg af en jury bestående af superligadommere, kvindeligadommere og dommerudvalget.

Eksklusivt: Så meget får de 12 Superliga-klubber i tv-penge

Hun fik prisen overrakt ved den årlige elitedommersamling, der blev afholdt i Fredericia.

Frida Klarlund har allerede flere store kampe på CV'et. Ved kvindernes EM-slutrunde i Schweiz blev hun den første danske dommer til at repræsentere Danmark ved en slutrunde, ligesom hun også er den højest rangerede kvindelige fodbolddommer i Danmark.

- Det har været et helt særligt år med mange store oplevelser, hvor EM i Schweiz var et af højdepunkterne. Jeg har også fået lov til at være en del af de afgørende kampe i Champions League og Nations League.

Foto: DBU

- Derfor betyder det enormt meget at få denne anerkendelse fra mine kolleger, og jeg er samtidig taknemmelig for den store støtte fra min familie, siger Frida Klarlund.

Hun agerer dommer i kvindernes A-Liga samt herrernes 1. og 2. division, og så har hun flere gange været 4. dommer og VAR-dommer i Superligaen.

Frida Klarlund er dermed den blot anden kvinde i dansk fodboldhistorie til at modtage prisen som årets dommer.

I 2024 var det dommerkollega Nanna Løf Mørch Andersen, der blev kåret til årets dommer.

Opret en bruger på Campo og få målrettede nyheder om dine favorithold eller ligaer. Klik på brugerikonet i menuen øverst på campo.dk. 👆🏼👆🏼👆🏼

Opret en bruger på Campo

Mest læste

Notifications

Notifikationer