Carrick om skadet Dorgu: Ser mere alvorligt ud Foto: Action Images via Reuters/Craig

Carrick om skadet Dorgu: Ser mere alvorligt ud

Patrick Dorgu forventes ude i den kommende tid, bekræfter Manchester Uniteds vikarierende træner.

Dorgu i kamp for Manchester United
Foto: Action Images via Reuters/Craig

Det var lige begyndt at gå så godt for Patrick Dorgu i Manchester United.

Den danske landsholdsspiller har bidraget med flotte mål, flotte præstationer og generelt været med i de seneste ugers flotte resultater under den vikarierende manager Michael Carrick.

Men i seneste kamp mod Arsenal blev den 21-årige dansker ramt af en skade, og på fredagens pressemøde i Manchester blev Carrick spurgt, om han kunne bekræfte forlydender om en flere ugers pause til Dorgu.

- Pat kommer til at være ude i en periode. Vi er stadig i gang med at finde ud af, hvor længe det bliver, udtaler Carrick ifølge Uniteds egen hjemmeside.

- Han har haft et par rigtig gode uger, og vi var ikke sikre på, om det bare var krampe eller noget mere alvorligt, men det ser mere alvorligt ud.

- Om det er et par uger eller længere, må vi vente og se.

Dorgu jubler over sin flotte scoring
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Dorgu udgik i det 81. minut af weekendens 2-3-sejr mod Arsenal på Emirates, og Carrick ærgrer sig over at må undvære danskeren.

- Desværre er det noget, man er nødt til at komme igennem i fodbold, lyder det på fredagens pressemøde.

United møder søndag Fulham i Premier League.

Mest læste

Notifications

Notifikationer