Bekræftet: AaB sender Skovgaard til Serie A-klub Foto: AaB

Bekræftet: AaB sender Skovgaard til Serie A-klub

Bertram Skovgaard er fortid i AaB.

Bertram Skovgaard i aktion for AaB
Foto: AaB

Bertram Skovgaard kan have spillet sin sidste kamp for AaB i denne omgang.

Fredag meddeler nordjyderne, at man er blevet enig med den Lecce fra den italienske Serie A om et lejeaftale frem til sommer for den 18-årige angriber.

Aftalen indeholder en købsoption oplyser AaB, og klubbens sportschef ser store perspektiver i lejeaftalen.

- Med Lecce er der opstået en god mulighed for Bertram, som får chancen for at prøve sig af og hente værdifuld erfaring.

- Samtidig er der med denne løsning med både leje og mulig udnyttelse af købsoption fundet en løsning, der tilgodeser alle parter, og det bliver spændende at følge Bertrams ophold i Italien, udtaler Møller til klubbens hjemmeside.

Skovgaard blev rykket op i AaB's trup i sommer, og det er planen, at han skal spille på Lecces bedste akademihold, der spiller i Primavera1.

Bertram Skovgaard i aktion for AaB
Foto: AaB

Angriberen er noteret for en enkelt scoring i denne sæson for AaB, og han ser frem til at komme til Italien, hvor han kan hente værdigfuld erfaring.

- Jeg håber, at jeg både fodboldmæssigt og menneskeligt kan udvikle mig det næste halve års tid, så jeg enten vender stærkere tilbage til AaB eller spiller mig til en fast aftale dernede, udtaler Skovgaard.

Han er noteret for syv kampe for AaB.

Mest læste

Notifications

Notifikationer