– Han skal videre en dag Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

– Han skal videre en dag

Viktor Dadason er næppe FCK-spiller for evigt.

Viktor Dadason jubler efter sin scoring for FCK på Camp Nou.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

📍 Campo i Barcelona

Det endte med et nederlag og Champions League-exit for FC København onsdag aften.

Forud for det, der endte som et 4-1-nederlag mod Barcelona på Camp Nou, nåede drømmen om et resultat ellers at leve.

Allerede efter fire minutter var den danske hovedstadsklub nemlig kommet foran, da Viktor Dadason blev sendt i dybden og var kynismen selv foran mål.

Jacob Neestrup fortæller overfor Campo og den øvrige presse i Barcelona, at han som sådan ikke er overrasket over den ellers purunge angriber - og at der ikke var behov for at 'sige noget til ham' efter scoringen:

- Jeg siger ikke så meget til ham. Han er sikker på de chancer, han får. Han presser godt, lyder det indledningsvist inden FCK-cheftræneren fortsætter:

- Men han skal stadigvæk forbedre sig. I spillet med ryggen mod mål kan man godt se, at han stadigvæk er ung og uerfaren i forhold til, hvordan han skal bruge sin store krop. Han er stærkere, end han selv ved - men det skal nok komme.

- Men jeg er selvfølgelig meget tilfreds med, at når chancen byder sig, så sparker han den i kassen. Det er trods alt det, angribere er med for.

Viktor Dadason jubler efter sin scoring for FCK på Camp Nou.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Med sine bare 17 år er Dadason næppe en spiller, der går under radaren hos de store europæiske klubber.

Jacob Neestrup er dog ikke nervøs for, at han bliver flået fra FCK.

- Nej, det er jeg ikke. Det er en del af gamet, at han skal videre en dag. Det skal selvfølgelig ikke være foreløbigt, og det er jeg sikker på, at alle godt ved - inklusiv Viktor selv.

- Han skal forhåbentligt score mange mål for os i det forår, der kommer, siger Jacob Neestrup.

Viktor Dadason står indtil videre noteret for syv scoringer og tre oplæg i 16 kampe i FCK.

Han og resten af holdkammeraterne tager hul på foråret i Superligaen søndag den 8. februar ude mod FC Midtjylland.

17-årige Dadason chokerede Camp Nou: Det var sindssygt

Mest læste

Notifications

Notifikationer