Atypisk vej: Fra amatør til “rigtigt talent” i AGF Foto: Hans Petersen/agf1880fodbold.dk

Atypisk vej: Fra amatør til “rigtigt talent” i AGF

Adam Balchi har fundet en vej som de færreste finder.

Adam Balchi i AGF's styrkelokaler.
Foto: Hans Petersen/agf1880fodbold.dk

De fleste fodboldtalenter følger lignende opskrifter når det kommer til dansk talentfodbold.

Bliv opdaget som ung, skift til den givne Superliga-klub, bevis dig indtil U17-tiden kommer og tak ja til en kontrakt på klubbens akademi - og klø så videre på.

Men der findes andre veje.

Det er Adam Balchi i AGF et levende bevis på.

AGF1880fodbold.dk beskriver således, hvordan den 16-årige offensivspiller har fundet sin egen vej til AGF's talentafdeling.

Ved årsskiftet er han nemlig gået fra at spille for Aarhus-klubbens amatørafdeling til nu pludseligt at være en del af den talentfulde U17-årgang, der aktuelt fører U17-ligaen.

Det sker efter han flyttede til Danmark fra Dubai i sommeren 2025. Hans mor er dansk og faren fra Dubai, men tiden var inde til at rykke til Aarhus.

Siden flytningen til Danmark har Adam Balchi ventet på en spilletilladelse, og det har taget lang tid. Først med fire kampe tilbage af turneringen for amatørafdelingens U16-hold faldt det på plads.

De fire kampe, samt en enkelt pokalkamp, benyttede han til at score fem mål.

Adam Balchi i AGF's styrkelokaler.
Foto: Hans Petersen/agf1880fodbold.dk

Siden er han blevet taget ind i AGF's talentafdeling, hvilket også har medført et skoleskifte - og jagten på et gennembrud i AGF's professionelle afdeling er dermed sat ind for Adam Balchi.

- Det er det, jeg har drømt om. I begyndelsen skulle jeg vænne mig til måden at spille på, men det går allerede bedre, og jeg føler mig godt tilpas blandt de andre spillere og trænerne, siger han.

Adam Balchi og hans familie har tidligere tilbragt et år i Danmark. Dengang spillede han for ASA Fodbold.

Mest læste

Notifications

Notifikationer