Roony-spilletid vil glæde Neestrup: Stort for FCK’s talentafdeling Foto: Ritzau / Scanpix /

Roony-spilletid vil glæde Neestrup: Stort for FCK’s talentafdeling

Cheftræner Jacob Neestrup vil glæde sig over, hvis Roony Bardghji får spilletid og scorer onsdag aften.

Neestrup håber på Roony spilletid tirsdag aften
Foto: Ritzau / Scanpix /

Han har taget det store skridt og spillet sig helt ind på FC Barcelonas hold.

Roony Bardghji er egentlig et produkt af FC Københavns ungdomsarbejde, og derfor er det naturligvis også en specielt situation, at han onsdag aften står overfor sine tidligere holdkammerater og cheftræner Jacob Neestrup.

Men selvom han kan ende med at gøre det onde ved sin tidligere klub, så vil spilletid til Roony Bardghji stadig gøre FC Københavns cheftræner glad.

- Vi er alle sammen meget glade for Roonys udvikling og det store skridt, han har taget til den her kæmpe klub. Jeg synes, han har leveret nogle flotte præstationer på det seneste, siger Jacob Neestrup i et interview med Viaplay dagen før den sidste kamp i Champions League og afslører, at han også håber at se Roony på banen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Neestrup håber på Roony spilletid tirsdag aften
Foto: Ritzau / Scanpix /

- Ja, det gør jeg. Det ville være sjovt, også uanset om han kunne finde på at sparke den op i krydset. Så vil det da være stort for FC Københavns talentafdeling, siger Neestrup i interviewet, som du kan se i toppen af artiklen.

Mohamed Elyounoussi håber ligeså på et gensyn med Roony Bardghji, som han har fulgt i FC Barcelona.

- Jeg er meget glad på hans vegne. Han [Roony Bardghji] har et enormt talent, men også en stor dedikation.

- Det er klart, at han kæmper mod nogle af verdens bedste spillere, men han har været dygtig og vist, at han har x-faktor. Jeg er ikke overrasket, men det er alligevel godt klaret.

Alle kampe i Champions League fløjtes i gang onsdag aften klokken 21.00.

Rygterne har svirret om Jacob Neestrups fremtid.

Læs mere her:

FCK-boss afviser Neestrup-rygter

Mest læste

Notifications

Notifikationer