Officielt: Aston Villa henter Juve-brasser hjem Foto: Aston Villa

Officielt: Aston Villa henter Juve-brasser hjem

Et velkendt ansigt er vendt hjem til Villa Park.

Aston Villa præsenterer Douglas Luiz.
Foto: Aston Villa

Gammel kærlighed ruster ikke.

Således er Douglas Luiz nu tilbage i Aston Villa, hvor han for alvor fik sit store gennembrud, før han blev solgt til Juventus i sommeren 2024.

Den nu 27-årige brasilianer har tilbragt sæsonen på lån hos Nottingham Forest indtil videre, men nu har Juventus kaldt ham 'hjem' for at sende ham direkte på lån hos Aston Villa sæsonen ud.

Det oplyser The Villans på sin hjemmeside.

På Juventus' hjemmeside fremgår det ligeledes, men italienerne tilføjer, at der en købsoption i aftalen, som gør, at Villa kan købe Luiz permanent for 25 millioner euro, når lejeopholdet slutter. Det svarer til 186 millioner danske kroner.

Aston Villa præsenterer Douglas Luiz.
Foto: Aston Villa

Grunden til, at Juventus omdirigerede lånet i Forest, skyldes formentlig, at lejeopholdet i Forest ikke gik helt efter planen. Her blev det nemlig kun til 11 startpladser i i alt 14 kampe for Nottingham Forest.

Derfor er Luiz nu 'hjemme' i Aston Villa, hvor han hidtil står noteret for hele 204 kampe, 22 scoringer og 24 oplæg.

Mest læste

Notifications

Notifikationer