OB tester ung trio med tråde til Minteh
Tre spillere viser sig lige nu frem i Ådalen, bekræfter OB til Campo.

Måske den næste "Yankuba Minteh" lurer lige om hjørnet i OB.
Lige nu har træner tre unge gambiske talenter hvert fald med i Ådalen, hvor de viser sig frem på akademiholdene, imens førsteholdet er på træningslejr i Spanien.
OB bekræfter overfor Campo, at de tre spillere Abdou Wadou Sarr, Adama Jawo og Sambujang Daffeh alle viser sig frem i Odense lige nu.
De har deltaget i det netop afholdte Christian Eriksen Cup, og fortsætter nu med at vise sig frem.
- Prøvetræningerne er kommet i stand gennem vores gode netværk i området, oplyser OB i en skriftlig besked.
Og det er tilsyneladende ikke hr. hvem-som-helst, som er mellemmanden.
De tre spillere repræsenteres af agenten Bakary Bojang, som også var manden, der spillede en hovedrolle i at få Yankuba Minteh til OB, og som stadig er agent for Brighton-stjernen i dag.
Informationerne om de tre unge gambiere er begrænset, men Abdou Wadou Sarr er midterforsvarer og Sambujang Daffeh er en 15-årig højre back, begge har spillet på det gambiske U17-landshold.

Tredjemanden Adama Jawo omtales af det gambiske medie The Alkamba Times, som en 'eksplosiv kantspiller'.
OB råder lige nu over gambierne Yaya Bojang og James Gomez.
Opret en bruger på Campo og få målrettede nyheder om dine favorithold eller ligaer. Klik på brugerikonet i menuen øverst på campo.dk. 👆🏼👆🏼👆🏼

OB












