Ny tvist i Saudi-Arabien: Benzema nægter at spille
Karim Benzema er igen endt i uenighed med sin klub, Al-Ittihad.

Det har været en blandet landhandel for både Benzema og Al-Ittihad at hente franskmanden til Saudi-Arabien.
I hvert fald har de to parter haft deres stridigheder, og nu er endnu en i fuld gang med at udspille sig.
Ifølge flere fodboldjournalister - heriblandt Ben Jacobs fra talkSPORT og Santi Aouna fra FootMercato - så nægter den 38-årige målsluger at spille klubbens næste kamp mod Al Fateh torsdag.
Det skyldes angiveligt, at Karim Benzema er utilfreds med det seneste kontraktudspil som Al-Ittihad har tilbudt ham, hvorefter han har bedt om ikke at være en del af truppen til kampen mod Al Fateh.
Franskmanden har kontraktudløb med Al-Ittihad til sommer, og i en alder af 38 har klubben næppe lyst til at smide lige så mange penge efter ham, som han aktuelt tjener.

Ifølge mediet GOAL tjener Benzema nemlig svimlende 679 millioner danske kroner om året i Al-Ittihad.
Alder er dog bare et tal i dette tilfælde, da Real Madrid-legenden i denne sæson har scoret 16 mål i 21 optrædener for klubben.
De to parter har tidligere haft deres stridigheder.
Det bunder blandt andet i en episode tilbage i starten af 2024, da Karim Benzema udeblev fra træning i seks dage i vinteropstarten, hvilket resulterede i, at han efterfølgende blev udelukket fra den saudiarabiske klubs træningslejr.
Du kan læse mere om den tvist lige her:

Karim Benzema












