FCK-boss forklarer: Derfor tog vi Chiakha fra Vejle Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix / Sebastian Pfaff

FCK-boss forklarer: Derfor tog vi Chiakha fra Vejle

Amin Chiakha er skiftet på en lejeaftale til norske Rosenborg, selvom han egentlig var lejet ud til Vejle Boldklub. FCK-boss forklarer, hvorfor han er skiftet.

Sune Smith og Amin Chiakha
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix / Sebastian Pfaff

Amin Chiakha er fortid i FC København - i hvert fald for en stund.

Den dansk-algeriske angriber er skiftet til norske Rosenborg på en lejeaftale, selvom det ellers var planen, at Chiakha skulle have fortsat sit nuværende lejeophold i Vejle Boldklub.

Det blev dog afbrudt for i stedet at sende det lovende talent afsted til norsk fodbold.

FCK's sportsdirektør Sune Smith-Nielsen forklarer til Campo og den øvrige presse til stede ved Løvernes pressemøde forud for Champions League-opgøret med FC Barcelona, hvorfor det var en mulighed at sende Chiakha væk fra Vejle.

Et bedre match for Amin Chiakha

- Amin [Chiakha] er jo en af vores egne talentdrenge. Den beslutning, vi tog i sommer sammen med Amin, var, at han havde brug for kontinuerlig spilletid. Han havde brug for at være på den her kontinuerlige spilletid på så højt niveau som muligt.

- Han startede i Vejle, og nu kom Rosenborg ind her i løbet af januar og tilbød sig. Det er klart, at når Rosenborg ringer med en Alfred Finbogason, som er hans gamle træner, så begyndte vi at se et match på et niveau og med en klub, som var et endnu bedre match end det fine ophold, han havde i efteråret, siger Sune Smith-Nielsen.

Håbet er dog stadig, at Amin Chiakha en dag kan vende tilbage til de forsvarende danske mestre, hvor forventninger fortsat er tårnhøje til talentet.

- Så det er en del af spillet, og vi forventer virkelig, at skal udvikle ham videre. Og en dag kan han komme tilbage til FC København og være en af vores angriber, siger Sune Smith-Nielsen til Campo og den øvrige presse i Barcelona.

Sune Smith og Amin Chiakha
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix / Sebastian Pfaff

Amin Chiakha skal i Rosenborg også spille med det tidligere FCK-talent Noah Sahsah.

Rosenborg kan også vælge at købe Amin Chiakha fri, hvis de ønsker det.

Læs mere om det her:

Afsløring: Så stor frikøbsklausul har FCK-talent

Mest læste

Notifications

Notifikationer