Sammenlignes med Lamine Yamal: Det er ikke nemt for Roony Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Sammenlignes med Lamine Yamal: Det er ikke nemt for Roony

Roony Bardghji står bag Lamine Yamal i køen i FC Barcelona, men Hansi Flick er meget tilfreds med den svenske guldfugl.

Roony Bardgji går ved siden af Lamine Yamal, der har hænderne på knæene
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

📍Campo i Barcelona

Det er ikke altid lige nemt at være Roony Bardghji, når konkurrenten på højrekanten i FC Barcelona er Lamine Yamal.

Det fortæller Hansi Flick til Campo og den øvrige presse til stede til pressemødet på den catalanske storklubs træningsanlæg forud for Champions League-kampen mod FC København onsdag.

Den unge svensker udskiftede i sommer Løverne med mægtige Barca, og Bardghjis vilkår i Barcelona er hårde - men den tyske cheftræner er mere end tilfreds med den tidligere FC København-spiller.

- Han har haft nogle rigtig gode kampe for os. Lige nu er det ikke så nemt for Roony, fordi han altid skal sammenligne sig med Lamine [Yamal], der spiller samme position.

- Men jeg ser til både træning og i kamp, at han har udviklet sig meget. Han er meget professionel og fokuseret på at blive bedre hver dag, og det er lige præcis det, jeg vil se fra ham, siger Flick på pressemødet.

Roony Bardgji går ved siden af Lamine Yamal, der har hænderne på knæene
Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix

'Vi traf den rigtige beslutning'

17 kampe i Barcelona-trøjen er det hidtil blevet til for Roony, hvor han har scoret to mål og lavet fire oplæg.

Den unge kant har tilbragt størstedelen af tiden hos de forsvarende spanske mestre på bænken, men Flick er ikke i tvivl om, hvorvidt klubben handlede klogt, da man hentede ham i den danske hovedstad i sommerens transfervindue.

- Jeg er meget glad. Jeg synes, vi traf den rette beslutning, da vi besluttede at hente ham.

- Han er en ung spiller, god med begge ben, god til at afslutte, og det har han vist mange gange til træning, men også til kampe, siger Flick.

Bardghji er på kontrakt i Barcelona frem til 2029.

Onsdagens Champions League-brag mellem FC København og FC Barcelona fløjtes i gang klokken 21:00, og Campo er på plads på Camp Nou til opgøret.

På pressemødet gav Hansi Flick også en opdatering på den skadede Andreas Christensen:

Godt nyt om skadet Andreas Christensen

Mest læste

Notifications

Notifikationer