Jakob Poulsen jubler over ‘ny’ AGF-spiller: Har været presset
AGF-cheftræner Jakob Poulsen er glad for, at der er kommet mere kød på midtbanen hos Superligaens førerhold.

Jakob Poulsen er en glad mand.
AGF kunne mandag formiddag præsentere, at klubben har hentet norske Magnus Knudsen ind på en permanent aftale.
Midtbanespilleren er kommet til fra tyske Holstein Kiel, men er allerede en bekendt person i Aarhus.
Tilbage i 2023/2024 tørnede Knudsen nemlig ud for AGF på en lejeaftale, og det glæder Jakob Poulsen, at klubben har haft mulighed for at hente forstærkning ind på midtbanen.
- Vi har været presset på midtbanen i efteråret og ikke haft så mange muligheder. Der er mange, der kender Magnus i klubben, og han har de kvaliteter, der passer godt ind på vores midtbane. Så det var en perfekt mulighed, siger Jakob Poulsen til TV2 Sport.
Det gør også det lidt mindre smertefuldt, at Nicolai Poulsen slider en smule med at komme helt i topform.
- Vi kunne godt få ham [Nicolai Poulsen] hurtigere klar, men så skulle vi måske hakke lidt igennem foråret. Nu har vi muligheden for at tage den tid, det tager, og så er han også klar til en masse kampe i løbet af foråret, siger AGF-cheftræneren.


Magnus Knudsen kom ind i gårsdagens testkamp mod svenske Elfsborg.
Læs mere om kampen lige her:

AGF
Jakob Poulsen












