Brøndby-komet kæmper mod tiden: Vi ved det ikke endnu
Jacob Ambæk er endnu ikke nået til et punkt, hvor han kan deltage fuldt ud.

Superligaen er lige om hjørnet.
Og i Brøndby holder man nøje øje med et af klubbens største talenter.
Jacob Ambæk kæmper nemlig lige nu mod tiden for at blive klar til sæsonstart.
Aktuelt er han endnu ikke blevet fit til at deltage fuldt ud under Brøndby IF's træningslejr.
I Brøndby har man dog et håb om, at han snart er et stort skridt nærmere:
- Vi håber, han kan indgå i kontaktspillet i næste uge. Om han er klar til sæsonstart, er vi ikke helt sikre på endnu. Han skal undersøges af vores specialister først, siger Brøndby-cheftræner Steve Cooper til Bold.
Waliseren fortæller desuden, at Jacob Ambæk er "dødtræt" af at træne individuelt.
Den bare 17-årige angriber var uheldig og brækkede sin hånd i forbindelse med et sammenstød under Brøndby IF's sidste kamp i efteråret mod Vejle Boldklub.
Brøndby tager hul på Superligaen søndag den 8. februar hjemme mod Randers FC.
Brøndby IF












