Ville allerede væk i sommer: Nu må han forlade Brøndby
Både Rasmus Lauritsen og Jordi Vanlerberghe søger efter ny klub.

Når der handles ind, skal der også sælges ud. For naturligt kommer der spillere i overskud, når forstærkninger hentes ind.
To af de spillere, der kan være på vej væk fra Brøndby, er Rasmus Lauritsen og Jordi Vanlerberghe.
De vil begge gerne søge videre, og det er der forståelse for fra Brøndbys side. Det fortæller klubbens fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, til fanmediet 3point.dk.

- Jordi (Vanlerberghe, red.) er en spiller, som vi har haft samtaler med siden den anden side af jul. Han ville gerne videre og det var det samme synspunkt fra vores side.
- Rasmus (Lauritsen, red.) sigtede efter et skifte allerede i sommer, men der var det lidt anderledes, for der spillede han regelmæssigt.
- Han er super professionel og giver alt til holdet, men vi har en fælles forståelse om, at hvis der kommer noget, som han gerne vil, så finder vi en løsning. Så der er fælles fodslag i at han søger efter noget nyt og at vi er åbne for at tale om det, siger Schmedes.

Rasmus Lauritsen har ikke spillet en kamp for Brøndby siden starten af oktober, da klubben på udebane slog oprykkerne fra FC Fredericia.
Siden da har han taget plads på bænken, mens han i efterårets sidste kamp mod Vejle var helt ude af truppen.
Jordi Vanlerberghe har fået enkelte indhop i efteråret.
Samtidig er Brøndby endnu engang ude efter forstærkninger af den dyre slags.
Læs mere om det seneste kæmpe bud, der er sendt afsted:

Brøndby IF












