Officielt: AGF henter nordmand hjem
AGF har hentet en af sine tidligere midtbanespillere hjem.

AGF har fået sig endnu en nordmand.
Denne gang er han ganske velkendt i Aarhus i forvejen.
AGF oplyser således på sin hjemmeside mandag formiddag, at man har hentet Magnus Knudsen tilbage.
Senest spillede han i Aarhus-klubben på en lejeaftale i 2023/24-sæsonen. Dengang blev det til tre scoringer i 36 kampe.
Denne gang er han ikke kommet til AGF på en lejeaftale. Han er i stedet blevet udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2030.
Magnus Knudsen har siden lejeopholdet i Aarhus tilbragt tiden i tysk fodbold, hvor han har tørnet ud for Holstein Kiel.
I sidste sæson var Kiel-klubben oppe i Bundesligaen, og han noterede sig for her 31 kampe i den bedste tyske række.
Det endte dog med en nedrykning, og i denne sæson er det blevet til 17 kampe i 2. Bundesligaen.
Midtbanemotoren har i sine i alt 53 kampe for Holstein Kiel ikke formået at finde vej til netmaskerne, men kan til gengæld prale af 12 advarsler. Nu er det atter AGF's midtbane, han skal ind at slide på.


Magnus Knudsen har sluttet sig til AGF-truppen på træningslejren i Alicante, hvor han blandt andre er blevet holdkammerater med landsmændene Kristian Arnstad, Mads Hedenstad og Markus Solbakken.
AGF spiller mandag testkamp mod Elfsborg klokken 16.00.

AGF












