Mellem benene på Beavers: Første mål til ny BIF’er var ikke nok
Der var både kampdebut og scoringsdebut til flere nye Brøndby-spillere.

I vinterpausens er Brøndby med i Atlantic Cup, mens de er på træningslejr.
Her skulle de blågule for første gang i aktion, og modstanderen hedder MLS-klubben Real Salt Lake, der netop har købt Stijn Spierings af Brøndby.
For anden testkamp i træk havde cheftræner Steve Cooper valgt den 20-årige Gavin Beavers til at vogte Brøndby-buret, og også Daniel Wass var med fra start med anførerbindet om armen. Se de startende længere nede.
Brøndby melder samtidig, at belgiske Jordi Vanlerberghe sidder over. Den 29-årige back skal med al sandsynlighed finde sig en ny arbejdsgiver, for i Brøndby er han helt ude i kulden.
Nyerhvervede Ben Godfrey med på bænken, og han fik også sin uofficielle debut for sin nye klub, da han blev skiftet ind med 20 minutter tilbage af opgøret.
Real Salt Lake stillede med danske Lukas Engel fra start, og det var også MLS-klubben, der først kom på tavlen. Det skete efter en lang bold og aflevering i feltet, men Brøndby svarede næsten prompte tilbage.
En anden ny Brøndby-spiller, nemlig polske Bartosz Slisz for, opsnappede en dårlig aflevering fra modstanderens målmand og sparkede bolden i kassen til en udligning.

Slisz har spillet samtlige minutter i alle Brøndbys testkampe, og mod Real Salt Lake kunne han altså notere sig sit første mål for sin nye klub.
I anden halvleg bragte Real Salt Lake sig atter i front med ti minutter tilbage af opgøret. Igen var det en lang bold, der blev fanget af græske Alexandros Katranis, der sparkede bolden mellem benene på Beavers. Se målet her:
Perfect pass from Junqua to Katranis to take the lead 🤩 pic.twitter.com/O0IYuWIiN8
— Real Salt Lake (@realsaltlake) January 26, 2026
Det mål fik Brøndby ikke udlignet, og derfor indkasserer Steve Coopers tropper det første nederlag i 2026.
Real Salt Lake slog også Brøndbys Superliga-konkurrenter fra Randers FC for få dage siden. Det nederlag lød på samme cifre, nemlig 2-1.
Senere i aften skal Brøndby igen i aktion mod et MLS-hold, nemlig FC Dallas. Opgøret spilles ifølge Brøndbys hjemmeside kl. 20:30.

Brøndbys startopstilling:
13. Beavers
31. Klaiber
32. Alves
4. Binks
2. Villadsen
99. Slisz
10. Wass
8. Tahiovic
22. Sow
7. Vallys
18. Uchino
Udskiftninger:
46' Alves --> M. Jensen
69. Sow --> Divkovic
Skadesliste:
Sho Fukuda, Mats Köhlert, Filip Bundgaard og Jacob Ambæk.
Brøndby har i den grad handlet ind i januar, og der er også fornyet tro på tingene på Vestegnen.
Det får cheftræner Steve Cooper til at melde ud om ambitionerne for sæsonen.
Læs mere herunder:

Brøndby IF












