Forlængede med AaB i sommer – nu er talent på vej til Italien
AaB er angiveligt ved at sende et stortalent til italienske Serie A-klub.

Bertram Skovgaard kan snart være fortid i AaB.
Den 18-årige angriber er ifølge flere italienske medier på vej til Serie A-klubben Lecce.
Det skriver blandt andet den italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio på X.
Den unge angriber skulle efter sigende være booket ind til et lægetjek tirsdag, inden aftalen kan færdiggøres.
AaB forlængede ellers aftalen med Bertram Skovgaard tilbage i sommer, hvor parterne blev enige om en aftale frem til sommeren 2028.
Nu ser det altså ud til, at han skal træne de italienske gloser i stedet.
Det forlyder, at Skovgaard i første omgang vil starte på Lecces Primavera-hold, hvor danske Hjalte Lærke og Gustav Nøhr også spiller.

AaB var i transfervinduet tæt på at hente en spiller, men han er nu blevet præsenteret i en anden klub.
Læs mere her:

AaB
Lecce












