AGF vandt alle halvlege, da ny spiller fik lyndebut
Tre testkampe og tre sejre er resultatet af AGFs opstart indtil videre.

AGFs foreløbige testkampe har budt på lutter sejre, og mandag tilføjede aarhusianerne endnu et vundet opgør til rækken.
På træningslejr var det Elfsborg, der måtte se sig slået af Jakob Poulsens tropper efter tre halvlege.
Der blev spillet to halvlege på almindeligvis vis med officiel dommer, og dernæst en halv 'uformel' halv time for at teste flere spillere af.
Kampen endte 1-0 til AGF efter de første to halvlege, mens der i tredje halvleg blev scoret yderligere to mål til et samlet resultat på 2-1.
Det var svensk-iranske Kevin Yakob, der efter et kvarters spil kunne score den oprindelige testkamps enlige mål.
I anden halvleg fik Magnus Knudsen lyncomeback for AGF, da han blev skiftet ind i slutningen af anden halvleg.

Nordmanden blev ellers præsenteret mandag morgen, men allerede her til eftermiddag har han været klar til at træde ind på græsset i AGF-trøjen.
I tredje halvleg fik Elfsborg udlignet, og det var ikke et helt ukendt ansigt, der stod bag målet.
Det var nemlig det tidligere AGF-talent Frederik Ihler, der scorede.
Senere fik AGF dog igen bragt sig i front på en scoring af De Hviies Superliga-topscorer, Tobias Bech.
AGF vinder alle halvlege mod Elfsborg, hvor Kevin Yakob og Tobias Bech stod for målene.
Aarhusianerne rejser hjem fra træningslejr onsdag. Der venter en enkelt testkamp mere, inden Superligaens forår indledes mod OB.
Det er mod FC København, som spilles 1. februar, og den kamp er blevet flyttet. Læs mere herunder:

AGF
Elfsborg












