Rygte: Neestrup kandidat til Bundesliga-job
Jacob Neestrup er et af navnene, som tysk medie betragter som bejler til det ledige trænersæde i Frankfurt.

Jacob Neestrup til Bundesligaen?
I sommer kunne FC København-cheftræneren være endt i Wolfsburg, men det blev ikke til noget.
Nu nævnes han i forbindelse med en helt anden Bundesliga-klub.
Eintracht Frankfurt har et ledigt trænersæde, efter klubben tidligere på måneden fyrede Dino Toppmöller.
Dette kan måske blive besat af den danske FCK-chef, for ifølge det tyske medie Absolut Fußball betragtes Neestrup som en seriøs kandidat til jobbet, skriver Frankfurt-lokalmediet Frankfurter Rundschau.

37-årige Neestrup har kontrakt i FCK frem til sommeren 2029, men Bold skrev i december, at Løverne var åbne for et salg af danskeren.
Marco Rose, Louis Van Gaal, Edin Terzic og adskillige andre har også været kædet sammen med jobbet i Frankfurt.
Cheftrænerjobbet i Frankfurt er meget attraktivt, hvis du spørger klubbens sportsdirektør:

Eintracht Frankfurt
Jacob Neestrup
FC København












