Gang i svingdøren: Cooper afviser ikke flere afgange
Flere spillere kan være på vej ud af døren, inden transfervinduet smækker i den 2. februar.

Januar-transfervinduet lakker mod enden, og Brøndby IF har i månedens løb haft travlt med forhandlinger og kontraktunderskrivelser.
Fire nye spillere har meldt sin ankomst på Vestegnen, mens lige så mange også har sagt farvel til klubben.
Det antal bliver efter alt at dømme snart rundet op til fem, når Stijn Spierings' forventede skifte til Real Salt Lake falder på plads, men Steve Cooper vil ikke afvise, at der kan være flere afgange på vej.
Det fortæller han i et interview med TV 2 Sport.
- Der er også spillere, der kan forlade os. Vi er ærlige med alle spillere omkring deres situation, så det er meget sandsynligt, at spillere vil forlade os.

- Men vi kommer ikke til at sige nej til muligheder for at styrke os, siger han til TV 2 Sport.
Marcus Younis og Michael Gregoritsch er begge skippet videre på lejeaftaler, mens Coopers mandskab har solgt både Noah Nartey og Justin Che.
På rygtebasis har Jordi Vanlerberghe også været en bejler til et klubskifte, hvorfor han indledningsvist ikke rejste med holdet på træningslejr i Portugal.
Han endte dog med at tilslutte sig træningslejren lidt senere end sine holdkammerater.
Den 29-årige stopper har blot spillet seks kampe i Superligaen i denne sæson.
En af Brøndbys nye spillere har noget af et CV:

Brøndby IF












