Dorgu storroses af træner: Han har været fantastisk
Han har gjort sig positivt bemærket hos klubbens nye træner.

Patrick Dorgu leverede atter engang en glimrende præstation for Manchester United.
Søndag aften var danskeren medvirkende i et mål for tredje kamp i streg.
De flotte præstationer fra den danske landsholdsspiller er også noget, der er blevet bemærket hos klubbens nye træner.
- At Pat (Patrick Dorgu, red.) leverede det mål og afsluttede på den måde er noget han fortjener. Han har været fantastisk i de to sidste kampe, udtaler Michael Carrick i et interview til Viaplay.
Efterfølgende blev United-træneren spurgt ind til, om mål, ligesom Dorgus, er noget han ser i træfningerne. Det var Carrick dog ikke i tvivl om.

- Jeg er ikke sikker på, at Pat har lavet mange af dem før, griner Carrick.
Dorgu har nu været at finde på en ny position flere kampe i streg, hvilket har fået folk til at undre sig over, hvor han egentlig selv foretrækker at spille.
Læs mere om hans egne tanker her:

Du kan se tordendrønet fra Dorgu her:
Manchester United
Patrick Dorgu












