Bekræfter skifte: Thorup mister stortalent til Barca
Jess Thorup må sige farvel til et stortalent, han i sidste måned flere gange satte sin lid til.

Hvis Jess Thorup rendte rundt i Egypten og troede, at han over de næste år kunne bygge sit Al Ahly-hold op rundt om det 18-årige stortalent Hamza Abdelkarim, så tog han fejl.
Den unge angriber har været storspillende for det egyptiske U17-landshold med 12 mål i 19 optrædener, og nu skal han efter alt at dømme fortsætte sin udvikling andetsteds.
Al Ahlys sportsdirektør, Walid Salah El-Din, bekræfter nemlig i et interview, at FC Barcelona har gaflet den egyptiske guldfugl.
I første omgang er der tale om et lejeophold, men i aftalen er der inkluderet en købsoption på tre millioner euro.
- Ja, Hamza Abdelkarim skifter til FC Barcelona. Jeg ønsker ham stor succes, så han kan fortsætte sin karriere dér, slå igennem hos Barça og ikke vende tilbage til Egypten, siger Jess Thorups kollega ifølge Mundo Deportivo.

Den unge angriber starter på Barcelona B-hold, skriver mediet.
Abdelkarim nåede ni kampe på Al Ahlys førstehold. Størstedelen af dem kom i december, hvor Jess Thorup adskillige gange så hans vej i den egyptiske pokalturnering-
Al Ahly SC
FC Barcelona
Jess Thorup












