Schmeichel anbefaler: Køb ham her!
Peter Schmeichel har en klar opfordring til den sportslige ledelse i Manchester United.

Den danske Manchester United-legende Peter Schmeichel opfordrer klubben til at skærpe interessen for Carlos Baleba.
The Red Devils missede muligheden for at hente midtbanespilleren i Brighton i sommer, men nu er tiden inde til et nyt forsøg.
United har i længere tid prioriteret at styrke sit angreb, men Schmeichel er ikke i tvivl om, at det er vigtigt at få styrket midtbanen, hvis holdet skal konkurrere i flere turneringer på sigt.
- Det er virkelig vigtigt, at Manchester United styrker sig her, sagde Schmeichel til Sky Bet i midtugen.
- For hvis vi kommer i Champions League, tilføjes der mindst ti kampe mere til programmet. Det betyder, at der er brug for flere spillere - og flere kvalitetsspillere, lyder det fra danskeren.

Baleba, der netop har spillet AFCON for Cameroun, har selv indrømmet, at spekulationerne om en stor transfer har lagt 'for meget pres' på ham, og at han arbejder hårdt for at finde sit niveau igen.
22-årige Carlos Baleba har gang i sin tredje sæson for Brighton, efter at han skiftede til Premier League fra Lille i Frankrig.

Brighton & Hove Albion
Manchester United












