Drama: Redningsmanden Romero giver Frank en livline Foto: Action Images via Reuters/Lee

Drama: Redningsmanden Romero giver Frank en livline

Tottenham var tæt på at tabe til bundholdet Burnley.

Foto: Action Images via Reuters/Lee
Premier League | Runde 23
| Turf Moor | 24 jan 2026-16.00
Burnley
u t t u u
2 : 2
1.41
xG
2.29
Slut
Tottenham
u u t t v
A. Tuanzebe
45'
L. Foster
76'
M. van de Ven
38'
C. Romero
90'

I seneste runde af Premier League tabte Tottenham til bundholdet West Ham.

I denne runde var det Burnley, der var få minutter fra at gøre præcis det samme.

Thomas Frank er i store problemer i Tottenham, der endnu ikke har vundet en kamp i Premier League i 2026, og lørdag blev et enkelt point akkurat reddet med hjem til det nordlige London.

Den vigtige udlignende scoring stod Cristian Romero for. Argentineren har nettet for Tottenham tre kampe i træk nu.

Romero sørgede derfor for, at det ikke blev en kulsort eftermiddag på Turf Moor i Burnley.

Det var ellers Tottenham, der først kom på tavlen, da Micky van de Ven scorede efter 38. minutter. Men et mål kort før pausen og et føringsmål i anden halvleg bragte Burnley på sejrskurs.

Foto: Action Images via Reuters/Lee

Heldigvis for Frank dukkede Romero op og sikrede Spurs et enkelt point til en presset Premier League-tabel.

Der var ellers opløftning i Champions League, da Tottenham tidligere på ugen slog Dortmund med 2-0.

Med det ene point indtager Tottenham en foreløbig 13. plads i Premier League, mens Burnley må ærgre sig over at misse vigtige point i bundstriden.

Tidligere i dag vandt West Ham nemlig også.

Læs mere herunder:

Endelig jubel i Vestlondon: Nu øjner de overlevelse

Mest læste

Notifications

Notifikationer