Ni fra Brøndby Masterclass til slut: Værdifuld erfaring Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ni fra Brøndby Masterclass til slut: Værdifuld erfaring

Brøndby IFs talenter fik masser af minutter i fredagens kamp mod Seattle Sounders.

Steve Cooper bliver fotograferet bagfra
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fredagens træningskamp mellem Brøndby IF og Seattle Sounders udviklede sig til en ganske interessant affære.

For Vestegnsklubben havde intet mindre end ni Masterclass-talenter på på banen, da kampen blev fløjtet af.

Ni af de purunge Brøndby-drenge kørte en 2-0-sejr hjem, og cheftræner Steve Cooper ser træningskampen som god læring for talenterne.

– Det er jo en mulighed for dem alle sammen, og som jeg altid siger til gutterne, så er det ikke et problem, hvis det ikke går helt som planlagt.

Steve Cooper bliver fotograferet bagfra
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Men det er godt at se, at de giver alt, selv når de spiller mod et seniorhold, forsvarer en føring og giver alt, og så samtidig viser kvalitet, som de gjorde lige til sidst, før vi fik straffesparket.

- Det var rigtig godt at se. Uanset om det går godt eller skidt, er alle disse erfaringer værdifulde for spillerne, siger Cooper til Brøndby TV.

Fremskridt

Fredagens sejr var Brøndbys første i træningsopstarten efter 1-1 mod Piast Gliwice i holdet første træningskamp, og Cooper kan allerede nu se en udvikling på holdet.

Brøndby tanker selvtillid med sejr mod MLS-hold

- Jeg synes helt klart, det var et skridt fremad i forhold til sidste kamp. Man vil gerne se en generel udvikling gennem arbejdet i løbet af pre-season-programmet.

– Så det var et skridt fremad, men i morgen arbejder vi videre og fortsætter med at bygge på. Og hvad disse kampe også nogle gange giver, er en fantastisk mulighed for de unge spillere, siger waliseren.

Næste træningskamp for Brøndby er mod endnu et MLS-hold. Næste gang venter Real Salt Lake.

Brøndby har allerede hentet flere spillere, men Steve Cooper håber på flere forstærkninger.

Ærlig Cooper: Vi har brug for at hente flere spillere

Mest læste

Notifications

Notifikationer