Cardiff-dansker i grimt uheld: Nu er der godt nyt Foto: Imago / Ritzau Scanpix

Cardiff-dansker i grimt uheld: Nu er der godt nyt

Den danske Cardiff-spiller var indblandet i en slem duel lørdag eftermiddag.

Yousef Salech bliver båret fra banen i lørdagens opgør mellem Cardiff og Stockport.
Foto: Imago / Ritzau Scanpix

Yousef Salech måtte bæres fra banen lørdag eftermiddag.

Den 24-årige dansker var nemlig indblandet i en duel i Cardiffs 1-1-kamp mod Stockport, hvor han faldt til jorden og slog nakken.

Lægestaben reagerede prompte, og Cardiff-spilleren modtog behandling i længere tid på banen, inden han blev båret ud med nakkestøtte på.

Cardiff-cheftræner Brian Barry-Murphy var efter uheldet fortrøstningsfuld på danskerens vegne.

- Det (duellen, red.) så ikke godt ud, men vi er fortrøstningsfulde-

- Vi er heldige med det niveau af hjælp og opmærksomhed, han fik i momentet, hvilket var glimrende. Jeg var rimelig sikker på, at han ville være okay.

Yousef Salech bliver båret fra banen i lørdagens opgør mellem Cardiff og Stockport.
Foto: Imago / Ritzau Scanpix

- Da vi gik fra banen til pause, var meldingerne forholdsvise positive, siger Barry-Murphy til Cardiffs hjemmeside.

Det havde han også god grund til.

For danskeren er allerede udskrevet fra hospitalet uden store problemer. Det skriver Cardiff på sine sociale medier.

Han skal dog observeres den kommende tid for at sikre, at alt er okay.

Yousef Salech har leveret 13 mål og fire oplæg i sine 34 optrædener for Cardiff i sæsonen.

Opgøret mod Stockport endte 1-1.

Klubben topper suverænt League One med 56 point.

Alvorlige skader i Brøndby: Resten af sæsonen i fare

Mest læste

Notifications

Notifikationer