FCK får middelkarakter for vigtig transfer: Kommer der mere? Det er ikke rimeligt at forvente, Amir Richardson fra første kamp får alle til at glemme, hvor meget FCK har savnet Victor Froholdt. Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

FCK får middelkarakter for vigtig transfer: Kommer der mere?

ANALYSE: Amir Richardson skifter fra Fiorentina til FCK. Her er Campos karakterer til handlen.

VictorFroholdt Amir Richardson FCK Superligaen
Det er ikke rimeligt at forvente, Amir Richardson fra første kamp får alle til at glemme, hvor meget FCK har savnet Victor Froholdt. Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Vi kan først for alvor vurdere transfers, når der er gået halve og hele år.

Nogle gange går der endnu længere end det, mens det andre gange hurtigere står klart, om en spiller fungerer eller ej.

Campo ser i dette nye koncept med transfer-karakterbogen nærmere på, hvordan en transfer ser ud i de timer og dage, den finder sted.

Her ser vi på FCK's lejeaftale med Amir Richardson fra Fiorentina.

Amir Richardson præsenteres i FC København.
Foto: FC København

Amir Richardson

Central midtbane, Frankrig/Marokko, 23 år
Fiorentina til FC København
Anslået pris: Lejeaftale, frikøb til sommeren på 60 millioner kroner

Karakter til FC København: 6
Karakter til Fiorentina: 6
Karakter til Amir Richardson: 8

(På Campos skala fra 0 til 10)

Vurdering: FC København

Det var ekstremt tiltrængt med en central midtbanespiller, og ham fik FC København i Amir Richardson.

Der er en helt tydelig risiko i at hente en spiller, der har spillet 40 minutter i ligaen i denne sæson og var rotationsspiller sidste år.

Men Richardson-handlen får karakter i den høje ende af middelskalaen, fordi der tydeligvis var gods i midtbanespilleren før en meget svær tid i Fiorentina.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

For FCK's muligheder i foråret havde det været bedre med en spiller, der var fast mand og mere erfaren.

Den spiller kan stadig komme, men hvis det her var, hvad der var råd til, er det mulige topniveau i Richardson lovende i en spiller, der lyste op i Ligue 1.

Men kommer der ikke flere på den centrale midtbane, er det en stor opgave, der venter den unge spiller og de nye holdkammerater.

Frikøbsklausulen på 60 millioner kroner virker ikke realistisk for FCK på en spiller, der fylder 24 år i morgen.

Vurdering: Fiorentina

Fiorentina lader til ikke at tro meget på Richardson efter halvandet år, og her tager man hul på at få midtbanespilleren skibet videre.

At det er til FC København, der betaler en beskeden del af lønnen, og nok ikke vil betale frikøbsklausulen, kunne tyde på, markedet ikke var så stort for Richardson, som man kunne have forventet, hvilket vi dog ikke ved præcist endnu nu.

Vurdering: Amir Richardson

Richardson har ikke været med landsholdet siden 2024, og det her kunne være vejen tilbage før VM.

Men først og fremmest skal den høje midtbanespiller have genstartet karrieren efter et hårdt 2025.

VictorFroholdt Amir Richardson FCK Superligaen
Det er ikke rimeligt at forvente, Amir Richardson fra første kamp får alle til at glemme, hvor meget FCK har savnet Victor Froholdt. Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Faren Micheal Ray Robinson var en superstjerne i NBA i 80'erne, der døde af kræft i november, og efter opholdet i Firenze skal midtbanespilleren finde glæden og fremdriften i karrieren igen.

Der virker FC København som et godt sted med gode muligheder for at spille frem for i en klub i en større liga, der kunne have hevet Richardson ind som ren gardering.

Men der er også et betydeligt pres på den unge spiller, der nok ikke bliver købt fri i FCK til sommer for 60 millioner kroner og skal have succes hurtigt.

Det vil være unfair at forvente, den unge fransk/marokkaner uden tilløb får alle til at glemme Froholdt og sikrer FCK et vildt comeback i Superliga-toppen ene mand – men går det, som han og FCK'er håber, kan han hjælpe klubben et stykke ad vejen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer