Ny ‘løve’: Derfor valgte jeg FC København Foto: FC København

Ny ‘løve’: Derfor valgte jeg FC København

Amir Richardson er begejstret over at komme til København.

Amir Richardson præsenteres i FC København.
Foto: FC København

FC København har lappet hullet på midtbanen.

Løverne har nemlig hevet en ny 'løve' til Parken i form af 23-årige Amir Richardson, som er kommet til hovedstaden fra Fiorentina i Serie A.

I forbindelse med transferen til FCK har den fransk-marokkanske midtbanespiller også fortalt, hvorfor det lige netop blev FC København, valget faldt på.

- Det er godt for mig at komme til F.C. København. Det er en stor klub, som spiller med om titler, og som gør det utroligt godt på den europæiske scene. Jeg ved, at der tidligere har været et ønske om at bringe mig til klubben, og det er glædeligt, at det er lykkedes nu.

- Jeg har haft nogle overbevisende samtaler med klubbens ledelse, og vi har drøftet, hvordan jeg kan bringe mine kvaliteter i spil på holdet. Jeg føler mig både tryg og forventningsfuld, og jeg glæder mig meget til at komme i gang.

- Jeg har ikke spillet meget det seneste halve år, og jeg længes efter at bidrage og gøre en forskel for mit hold.  Jeg vil give alt, hvad jeg har for at spille mig ind på holdet og sætte et positivt aftryk i den hvide trøje, fortæller Amir Richardson til FCK's hjemmeside.

Amir Richardson præsenteres i FC København.
Foto: FC København

Amir Richardson har fået trøje nummer 25 i FC København, og han er kommet til på en lejeaftale.

FCK har dog også sikret sig en købsoption i aftalen. Læs mere her:

Officielt: FC København henter Amir Richardson

Mest læste

Notifications

Notifikationer