Åbner for AGF-transfer: HSV handler i Norge
Rosenborg har solgt førstemålmand Sander Tangvik, og det åbner op for et snarligt AGF-salg.

Et skifte kan bane vejen for et andet skifte.
Det virker også til at være tilfældet med den nu tidligere førstemålmand i Rosenborg, Sander Tangvik, der netop er blevet præsenteret i Hamburger SV.
Derfor er pladsen i buret hos den norske storklub nu fri, og rygtet forlyder, at Rosenborg i stedet har øje på AGF-keeper Leopold Wahlstedt.
Under alle omstændigheder er Sander Tangvik nu HSV-spiller.
Det bekræfter Rosenborg på sine sociale medier, ligesom Hamburger SV også har præsenteret ham officielt på sin hjemmeside.
Den norske målmand har ellers spillet for Roseborg, siden han var 14 år gammel, men nu drager han i stedet til Tyskland for at blive holdkammerat med danske Yussuf Poulsen.

Den 23-årige målmand har underskrevet en lang aftale med den nordtyske storklub.
Det oplyses dog ikke, hvor lang en kontrakt Tangvik har fået i HSV.
AGF har allerede hentet en ny keeper ind i vinterens transfervindue, og derfor må et salg af Leopold Wahlstedt også være på trapperne.
Superligaens førerhold vil dog også gerne tjene lidt på keeperen.
Hvad AGF skal have for Wahlstedt, kan du læse om herunder:

AGF
Hamburger SV












