Prøver på ikke at tænke VM: AGF kommer først
Kristian Arnstads fokus er i AGF, selvom karrierens formentlig største oplevelse meget vel kunne være lige om hjørnet.

Her kan man virkelig tale om en spiller, der har tur i den.
Kristian Arnstad udmærkede sig som en profil for AGF i efteråret.
Foruden at have enorm succes på klubplan, hvor både et dansk mesterskab og pokaltitlen er inden for rækkevidde, har det også kastet en udtalelse og debut på det norske A-landshold af sig.
Og når ja, Norge skal til VM for første gang i næsten tre årtier til sommer.
Men udsigten til VM og drømmen om at blive udtaget må ikke stjæle hans fokus fra det forår, der venter ham i AGF.
I et interview med Viaplay slår han nemlig fast, at hovedet er i Aarhus lige nu, selvom det også er svært at svede VM-tankerne fuldstændigt ud:
- Der er selvfølgelig en ekstra motivation der. Ingen tvivl om det. Men først og fremmest prøver jeg på ikke at tænke for meget over det.
- Nu er jeg her i AGF, og det er det vigtigste. AGF kommer først nu. Vi skal gøre det så godt som muligt i ligaen, og nå så langt som muligt i Pokalen.
- Så har jeg det (VM, red.) lidt som en motivation i baghovedet, men jeg prøver på ikke at tænke for meget på det endnu, siger han til Viaplay.

Du kan se klippet i videoen øverst i artiklen
AGF åbner Superliga-foråret hjemme mod OB den 6. februar, inden FCM venter i den første af to pokalsemifinaler seks dage senere.
AGF
Kristian Arnstad












