Målløs siden 2023: Serra jagter uventet gennembrud
Janni Serra har haft en målrig opstart i AGF-trøjen.

Det er ikke blevet til mange minutter i AGF-trøjen for Janni Serra.
I indeværende sæson har den tyske angriber kun optrådt i syv Superliga-kampe med samlet 72 minutters kampminutter.
I opstarten har Serra dog fået chancen for at vise sig frem, og det har tyskeren gjort med tre mål og en assist.
Målene giver selvtillid, men endnu vigtigere skal de sætte Serra i en position, så han kan få slettet en kedelig målstatistik.
- De (målene, red.) giver selvfølgelig selvtillid, for jeg tror, at jeg sidst, jeg scorede i en professionel kamp for AGF, det var mod Brøndby i pokalen tilbage i 2023.
- Jeg har scoret i nogle testkampe, fordi jeg havde en snak med en ven om, at sidst, jeg var i startopstillingen i en kamp, var halvandet år siden.

- Så jeg forsøger at gøre mit bedste i testkampene, for det er min chance for at vise mig selv frem for trænerne og alle andre, at jeg stadig kan score mål, siger Janni Serra i et interview til AGF+.
Janni Serra kom til AGF i 2023, hvor det siden er blevet til 34 kampe og tre mål.
Han har dog ikke fået en plads i startopstillingen siden sin tilbagevenden fra et lejeophold i 2024/2025.
Da var Serra udlånt til 1. FC Nürnberg i 2. Bundesligaen, som han nåede ni kampe for.
Det er dog i Holstein Kiel, at tyskeren har flest mål på CV'et. I 91 kampe nettede han 35 gange.
Tyskeren har dog ikke scoret i en gældende kamp siden pokalkvartfinalen mod Brøndby IF i december 2023.
Læs mere om AGFs seneste testkamp herunder:

AGF












