Drømmemål var ikke nok: Randers taber test mod MLS-klub Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Drømmemål var ikke nok: Randers taber test mod MLS-klub

Randers FC’s første testkamp i Portugal blev til et nederlag.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Randers FC er i disse dage på træningslejr i Portugal, hvor holdet så småt gør sig klar til forårets kampe i Superligaen.

Torsdag eftermiddag hed modstanderen Real Salt Lake i kronjydernes første testkamp på turen, og det blev til et smalt nederlag på 1-2, selvom randrusianerne fik scoret et perlemål undervejs.

Det var dog gæsterne, der kom bedst fra start, da polakken Dominik Marczuk bragte Salt Lake-klubben foran.

Den føring blev udbygget til 2-0 kort efter pausen.

Pausen benyttede cheftræner Rasmus Bertelsen til at skifte alle mand undtagen Paul Izzo i målet.

Ind kom blandt andre 18-årige Ousseynou Fall Seck, og han brugte kun få minutter på at vise sig frem.

Den unge senegaleser satte først en forsvarsspiller med et par fikse træk, kom ind i feltet og gjorde det samme med Salt Lake-målmanden, inden han på fornemt vis sendte bolden i mål.

Det var dog ikke nok til en sejr.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Campo har talt med en af Randers' spillere, hvis fremtid fortsat er uvis.

Læs mere her:

‘Et røvsygt efterår’: Randers-veteran venter stadig på udspil

Mest læste

Notifications

Notifikationer