Smukt Liverpool-frispark grundlagde nedsabling af Højbjergs tropper
Et veludført frispark sendte Liverpool i front i de døende sekunder af første halvleg.

I kaptajn Virgil van Dijks 350. kamp for Liverpool sikrede man sig tre point på en svær udebane i Marseille i Champions League.
Danske Pierre-Emile Højbjerg var i startopstillingen og spillede fuld tid for værterne, der i store dele af kampen ydede god modstand, men måtte se sig slået i sidste ende.
Liverpool-spillerne blev budt velkommen af en kæmpe tifo fra Marseille-fansene, hvor The Beatles' medlemmer læste i en fransk avis.
Se den vilde tifo her:
Englænderne kom godt fra start i kampen og fik bolden over stregen i det 23. minut, men Hugo Ekitikés scoring blev annulleret for offside.
Føringsmålet kom dog i overtiden af første halvleg, da man fik tilkæmpet sig et frispark lige udenfor Marseille straffesparksfelt. Det skulle dødboldseksperten Dominik Szoboszlai naturligvis tage sig af.
På smuk vis havde han forudset, at Marseille-muren ville hoppe og sparkede stille og roligt bolden fladt under muren, så målmanden først kunne se bolden i sidste øjeblik. 0-1 til de engelske gæster.
Se det smukke mål her:
Det skulle også blive 0-2, da Jeremie Frimpong fik bolden i sin højre side, hvor han udfordrede med sin enorme fart, kom til baglinjen og lagde bolden fladt ind foran mål. Desværre for Marseille-keeper Geronimo Rulli ramte bolden hans fod og strøg ind bag ham. Selvmål og føringen var udbygget.
Cody Gakpo var kommet på banen med cirka ti minutter tilbage af den ordinære spilletid - og hollænderen fik i kampens overtid serveret bolden inde i Marseilles målfelt, hvorfra han ikke skuffede. Køligt lagde han bolden ned i det lange hjørne til stillingen 0-3.
Flere scoringer blev det ikke til i opgøret i den sydfranske kystby.
Med sejren spiller Liverpool sig op som nummer fire og ligger lunt i svinget forud for den sidste spillerunde i ligafasen, hvor det favorabelt at slutte blandt de øverste otte hold, da man så slipper for at spille en knockout-runde i februar.
Marseille ligger fint til at kunne kvalificere sig blandt de 24 bedste med sin position som nummer 19 efter dagens nederlag.

FC Københavns gode resultat i Champions League skete efter et snedigt trick af cheftræneren.

Liverpool
Marseille












