Officielt: Lyngby sælger stopper til norsk fodbold Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Officielt: Lyngby sælger stopper til norsk fodbold

Johan Meyer skifter Lyngby BK ud med IK Start.

Johan Meyer, Lyngby BK
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Lyngby BK sælger Johan Meyer til norske IK Start.

Den 22-årige dansker stopper får en tre-årig aftale i Eliteserien-klubben, der er nyoprykket til den bedste norske række.

Hverken Lyngby eller Start oplyser noget om købsprisen.

- Vi har gennem de sidste par vinduer haft en rigtig god dialog med Johan om hans rolle og spilletid, og vi har sammen haft ambitionen, at han skulle spille i Lyngby, men han har også haft en moden forståelse af, at han ikke var den første på holdkortet.

- Nu opstod der en god mulighed, som han gerne ville jagte, og med de dispositioner vi har truffet i den sportslige ledelse på hans position, så føler vi, at det er rigtigt, at han prøver sig af i den bedste norske række, fortæller Lyngby BK's sportschef Nicas Kjeldsen på klubbens hjemmeside.

- Det er en god mulighed for mig at skifte til den bedste norske række, hvor jeg kan fortsætte min udvikling og forhåbentligt få flere minutter i benene. Jeg har nydt at være i Lyngby Boldklub, og jeg kommer helt sikkert tilbage til sommer, når vi skal fejre oprykningen. Tak for nu – I skal vide, jeg kommer til at savne alle i og omkring klubhuset, fortæller Johan Meyer på Lyngby BK's hjemmeside.

I denne sæson er det blevet til 420 spilleminutter i 1. Division for Johan Meyer i Lyngby BK.

Den 192 centimeter høje stopper kom til Lyngby fra FC Nordsjælland i 2023 på en fri transfer.

Johan Meyer, Lyngby BK
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Der er gang i svingdøren i Lyngby BK.

Officielt: Lyngby skriver ‘historisk kontrakt’ med SIF-angriber

Mest læste

Notifications

Notifikationer