Ny målmand forklarer: Derfor valgte jeg AGF
AGF har fået en ny målmand ind i folden, og han ser klubben i rivende udvikling.

Mads Hedenstad er ny mand i AGF.
Den 25-årige er kommet til Smilets By efter et flot efterår i norske Lillestrøm, hvor han var med til at sikre klubben oprykning til Eliteserien.
Her lod han dog kontrakt løbe ud, og nu har han slået sig til Superligaens førerhold i stedet.
Keeperen er nemlig ankommet til Spanien, hvor hans nye holdkammerater er på træningslejr.
I et interview med Aarhus Stiftstidende forklarer Hedestand, hvorfor han valgte at skifte til AGF.
- Det er en klub, der er i udvikling. Der sker mange gode ting lige nu, de fører ligaen, der er et nyt stadion på vej og træningsanlægget er topklasse.
- Jeg følte, at der skulle ske noget nyt. Det trængte jeg til. Og det tror jeg på, at jeg kan få her, siger Mads Hedenstad til Aarhus Stiftstidende.
Den norske målmand fortæller derudover, at han føler sig godt taget imod af AGF-spillerne, og at han vil gøre alt for at udfordre Jesper Hansen om pladsen mellem stængerne.

Den 25-årige nordmand nåede at spille 181 kampe i Lillestrøm.
Læs mere om AGF's transfervindue her:

AGF












