Noah Narteys nøgle til succes: Har valgt helt særligt nummer
Noah Nartey har valgt et specielt trøjenummer for at øge sine chancer for succes.

Noah Nartey er fortid i Brøndby IF.
I stedet skal han nu tage kampen op og jagte sit gennembrud på den internationale scene i franske Lyon.
Til at hjælpe sig på vej har han valgt et særligt trøjenummer, nemlig nummer 99.
Overfor Lyons YouTube-kanal forklarer han sine tanker bag det noget specielle valg.
- Jeg kan virkelig godt lide det nummer, og jeg synes, at alle der har spillet med det nummer har gjort det virkelig godt.
- Så nu er det op til mig at gøre det samme, siger han.
Foruden snak om nummer 99 bliver Noah Nartey også spurgt ind til, hvorfor han valgte Lyon.
- Jeg ville virkelig gerne skifte hertil, for det er en virkelig stor klub. Det er en virkelig god timing for både mig og klubben, og jeg stoler virkelig på den plan, som klubben har lagt for mig, siger han.

Nyheden om Noah Narteys skifte blev offentliggjort mandag aften.
Salget sender i første omgang 7,5 millioner euro til Brøndby IF, men kan gennem diverse bonusser stige til 10 millioner euro.

Brøndby IF
Noah Nartey
Olympique Lyon













