Medie: Thomas Frank lurer på PL-dansker
Mads Hermansen får ikke meget spilletid i West Ham, hvilket måske kan sende ham til en ny London-klub.

Mads Hermansen tog i sommers turen fra Leicester til West Ham, hvor han som planlagt blev førstemålmand.
Desværre for den 25-årige dansker blev han dog siden vraget og må nu se til fra bænken.
Snart kan den tidligere Brøndby-keeper dog komme til at trække i trøjen et andet sted i London, hvor han kan snakke dansk med cheftræneren.
Ifølge Bolds oplysninger lurer Thomas Frank og Tottenham på en lejeaftale, der skal sende Mads Hermansen til Tottenham, hvor West Ham vil få målmanden Antonin Kinsky den anden vej.
22-årige Kinsky har spillet i Tottenham siden januar 2025, men har som oftest været bænket, da italieneren Guglielmo Vicario har været foretrukket som førstemålmand.
Mads Hermansen har spillet fem kampe for West Ham, hvor han har lukket 12 mål ind.

En Premier League-profil kan se frem til en lang pause.

West Ham
Tottenham Hotspur
Thomas Frank
Mads Hermansen












