Efter hjernerystelse: Malmö melder ud om Jens Stryger
Jens Stryger Larsen kom galt afsted på holdets træningslejr.

Jens Stryger Larsen har efter alt at dømme spillet sin sidste kamp i Europa League i denne sæson.
Den tidligere danske landsholdsspiller pådrog sig i sidste uge en hjernerystelse, mens holdet var på træningslejr i Spanien, og sådan en skade tager tid.
Torsdag aften spiller Malmö FF mod Røde Stjerne, og det bliver uden Stryger Larsen, bekræfter klubbens cheftræner, Miguel Angel Ramirez, på pressemødet forud for kampen.
Den spanske cheftræner er desuden pessimistisk i forhold til danskerens muligheder for at spille udekampen mod Genk i næste uge.
– Jens Stryger er i gang med genoptræning og er ikke til rådighed i morgen. Det samme gælder Otto Rosengren.

- Jeg tror ikke, at nogen af dem bliver klar til kampene i Europa League, lyder det fra Ramirez til Malmös hjemmeside.
Den svenske klub har blot skrabet ét point sammen i seks kampe i Europa League. Avancement er derfor så godt som umuligt.
På ungdomsplan ligger Malmö i krig med danske klubber om talenter:

Jens Stryger Larsen
Malmö FF












