Blev kørt direkte på hospitalet: Dansker har brækket albuen
Casper Nielsen må indstille sig på en længere skadespause.

Det er ikke den slags skader, der er flest af.
I weekenden slog Standard Liege vejen for Charleroi nede i Belgien.
Vanen tro var det med danske Casper Nielsen på holdkortet, men den danske midtbanedynamo holdt ikke hele kampen.
I det 69. minut gik han nemlig i græsset efter et sammenstød i forbindelse med et indlæg.
Med det samme stod det klart, at han var i alvorlige smerter, og på vej fra banen kunne han ses passe godt og grundigt på sin albue.

Kort efter kom det frem i de belgiske medier, at han var blevet kørt direkte til skadestuen, og at man i Standard Liege frygtede et brud på danskerens albue.
Det har klubben nu bekræftet er tilfældet.
- Casper Nielsen har uheldigvis pådraget sig et brud i sin venstre albue efter det voldsomme fald under anden halvleg af kampen mellem Charleroi-Standard, skriver klubben.
Det oplyses videre, at Casper Nielsen nu er blevet opereret.
Det forventes, at skaden koster ham en pause på mellem seks og otte uger.
Du kan se situationen nedenfor:
🏥 | Casper Nielsen moet na een zware val geblesseerd het veld verlaten. Beterschap, Casper! 🤕🙏 #CHASTA pic.twitter.com/A77QcKhf3a
— DAZN België (@DAZN_BENL) January 18, 2026
Standard Liege













