Uforløst i Brøndby: Nu forlænger topscorer med Cardiff Foto: Cardiff City FC

Uforløst i Brøndby: Nu forlænger topscorer med Cardiff

Yousef Salech har forlænget sin aftale med Cardiff City.

Yousef Salech præsenteres i walisiske Cardiff.
Foto: Cardiff City FC

Han blev aldrig en succes på Vestegnen, men i engelsk fodbold kører det helt efter planen for Yousef Salech.

Den 24-årige dansker har scoret 12 mål for Cardiff City i League One, hvilket er nok til en andenplads på topscorerlisten.

De mange mål har også gjort Salech eftertragtet blandet andre klubber, men et skifte kommer tilsyneladende ikke på tale den næste tid.

Cardiff City oplyser nemlig på klubbens hjemmeside, at man har forlænget aftalen med danskeren.

Den nye aftale løber frem til sommeren 2030.

- Jeg elsker at spille i Cardiff City. Jeg har kun været her i et år, men jeg har nydt det meget. Jeg føler mig ønsket i klubben, siger Yousef Salech til klubbens hjemmeside.

Salech nåede at spille 11 kampe på Brøndbys førstehold, men det endelige gennembrud kom aldrig på Vestegnen.

Det sendte ham videre til IK Sirius, hvor Salech for alvor fik vist sig frem. Det fik senere hen walisiske Cardiff City til at købe ham fri.

Yousef Salech præsenteres i walisiske Cardiff.
Foto: Cardiff City FC

Brøndby har i denne uge solgt Noah Nartey til franske Lyon.

De må siges at have gjort deres forarbejde godt.

Læs mere om det her:

Lyon afslører: Så mange gange scoutede de Noah Nartey i Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer