Handel faldt til jorden: Nu er Randers igen tæt på en spiller
Fodbolddirektør i Randers FC, Søren Pedersen, håber snart, at klubben kan løfte sløret for en ny spiller.

Randers FC kunne tidligere på måneden fortælle til Campo, at der var en angriber på vej til Kronjylland.
Den handel endte efterfølgende med at glippe for Superliga-klubben, men nu skulle der altså være en ny angriber på vej til klubben.
Det fortæller fodbolddirektør Søren Pedersen til Randers Amtsavis.
- Der er lige nu én spiller, vi håber at komme i mål med, siger Søren Pedersen indlendende.
Randers FC's fodbolddirektør vil, som det også var tilfældet med den første angriber, der var tæt på at skifte til klubben, ikke røbe navnet på spilleren, men han vil alligevel godt løfte sløret en smule for, hvad han kan bidrage med.
- Det er en etableret spiller sidst i 20erne. Han er dét, jeg vil kalde en rigtig holdspiller. Han er dygtig i presspillet, men er også i stand til at komme i boksen og lave mål. Han er en lidt anden type end vores andre offensive spillere, hvilket også er dét, vi har søgt efter, siger Søren Pedersen til Randers Amtsavis.

Randers har i denne sæson scoret færrest mål i Superligaen. Det er kun blevet til 17 scoringer i 18 kampe.
Der er fortsat spillere, hvis fremtid i Kronjylland er uvis.
Læs mere om det her:

Randers FC












