– Gider ikke gøre det alt for fløde Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Gider ikke gøre det alt for fløde

Rasmus Højlund kan lide, hvad han ser på FCK-holdet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Parken

Mandag aften var Rasmus Højlund tilbage i Parken i Napoli-dress.

Landsholdsprofilen var forbi i efteråret 2023 med Manchester United, hvor han scorede to gange men også tabte, og nu søger han så med egne ord 'revanche'.

De tidligere kolleger Andreas Cornelius og Jacob Neestrup roste Rasmus Højlund for hans spil og udvikling i Napoli.

Og Højlund glædede sig over at være tilbage i hovedstaden og til dysten med blandt andre Andreas Cornelius, der var lidt af et forbillede for Højlund som barn.

- Det er selvfølgelig dejligt at få rosende ord med på vejen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Nu gider jeg ikke at gøre det alt for fløde, men hvor Romelu var en af dem, jeg kiggede på, så har 'Corner' også været en af dem, jeg har brugt energi på at kigge på, da jeg var lidt yngre, siger Rasmus Højlund.

- De kaldte mig 'Mini-Corner' på ungdomsholdene, og det er jo meget sjovt, at jeg så skal spille mod ham i morgen.

- Jeg har ikke så meget andet at sige end tak for ordene til dem begge to. Han [Cornelius] er en god fodboldspiller, og Neestrup er en dygtig fodboldtræner, siger Rasmus Højlund.

Har hele pakken

Rasmus Højlund holder øje med eksklubben, og der er stadig spillere på holdet, han kender fra sin tid på førsteholdet.

- Det er en lidt anden trup, end den jeg var del af, dengang jeg var her. Der er stadig dygtige spillere. Larsson er dygtig, 'Mo', Elyounoussi, er en dygtig spiller. 'Corner', jeg kan rigtig godt lide ham, siger Rasmus Højlund.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København og Napoli er begge på syv point efter seks runder i ligaspillet i Champions League.

Højlund er lejet til Napoli, der har en automatisk købsforpligtelse, hvis klubben kvalificerer sig til næste sæsons Champions League.

Læs Napoli-træner Antonio Contes ord om den unge danske angriber her.

Contes besked til Højlund: Lær af Lukaku

Mest læste

Notifications

Notifikationer