Brøndby-profil med udløb er en stor prioritet på Vestegnen
Ifølge dansk medie har Brøndby IF et stort ønske om at holde på klubbens alsidige profil så længe som muligt.

Marko Divkovic har været en af Steve Coopers mest solide spillere på holdet i Brøndby dette efterår.
Den alsidige kroat har hjulpet til, hvor der var brug for ham, og derfor er det heller ikke overraskende, at Brøndby vil strække så langt for at holde på ham.
Divkovic har kontraktudløb til sommer, og det betyder, at han i skrivende stund kan forhandle med andre klubber.
Men står det til Brøndby, bliver han hængende så længe som muligt.
Det skriver Tipsbladet tirsdag morgen.
Brøndby skulle være indstillet på at beholde Divkovic som minimum indtil sommer - det er særligt blevet en prioritet efter Mats Köhlerts skade.
Mediet melder derudover, at Brøndby også har et håb om at forlænge aftalen med den 26-årige profil, hvis parterne kan blive enige om en god handel for begge.


Marko Divkovic står noteret for 134 kampe i Brøndby, hvor det er blevet til 13 mål og 18 oplæg.
Fodbolddirektør Benjamin Schmedes har tidligere fortalt, at klubben arbejder på at finde en løsning med Divkovic.
Se videoen øverst i artiklen - og læs mere om Brøndby IF her:

Brøndby IF












