Anderlecht sælger dansker til Molde
Den danske målmand forlader den belgiske storklub.

Mads Kikkenborg forlader Anderlecht.
Den 26-årige dansker keeper udskiftede i starten af 2024 Lyngby Boldklub med den belgiske storklub, men nu rykker han videre.
Kikkenborg er blevet solgt til norske Molde, oplyser de to klubber på deres hjemmesider.
Kikkenborg er blevet udstyret med en aftale frem til udgangen af 2028, oplyser Molde.
– Jeg er utrolig glad for at være på plads. Det har taget lidt tid, og jeg har virkelig glædet mig enormt til at blive en del af klubben.

– Jeg har kun hørt gode ting om klubben – både om fansene og de mennesker, der driver den.
- Nu glæder jeg mig til forhåbentlig at kunne bidrage til at føre Molde tilbage til den storhedstid, klubben tidligere har haft. Jeg ser frem til nogle gode sæsoner sammen og er virkelig glad for at være her, fortæller Kikkenborg til Moldes hjemmeside.
Molde blev nummer 10 i Eliteserien i den forgangne sæson.
Klubben råder i forvejen over flere danskere, da klubben ejer både Mads Enggård, Valdemar Lund og Jacob Steen Christensen. De første to er dog frem til sommer udlejet til Vejle Boldklub.
Målmanden nåede fem kampe i Anderlecht-buret.
Kikkenborgs nu tidligere klub er en af bejlerne til FCK'er:

RSC Anderlecht












