Tidligere AGF’er skal erstatte ny Brøndby-spiller i Polen
Mathias Sauer er ifølge Goal.pl på vej til polske Górnik Zabrze.

For snart to uger siden solgte den polske topklubklub Górnik Zabrze kantspilleren Ousmane Sow til Brøndby IF.
Med Sows afgang har klubben været tvunget til at kigge efter en ny kant, og valget er tilsyneladende faldet på en tidligere AGF-spiller.
Det skriver Goal.pl.
Mediet skriver mandag, at klubben køber det tidligere AGF-talent Mathias Sauer, der gør sig i norske Egersund.
21-årige Sauer forlod De Hviie i sommer, men inden da havde han ad to omgange været udlejet til norske klubber - blandt andet Egersunds, der vekslede lejeaftalen til en permanent.

Egersund befinder sig i den næstbedste norske række, og her viste den danske højrekant sig flot frem i 2025-sæsonen med 12 scoringer og seks assists i 35 kampe.
Hvor meget den polske klub betaler for den unge dansker, melder mediet ikke noget om.
AGF kommer dog til at følge grundigt med, for da Superligaens aktuelle førsteplads solgte Sauer til Egersunds, oplyste aarhusianerne, at man havde sikret sig muligheden 'for at få del af et eventuelt nyt salg af Sauer i fremtiden'.
Sauer nåede at få ni kampe på AGFs førstehold, der bød på to mål.
Górnik Zabrze ligger nummer to i den polske Ekstraklasa.
Danskerens tidligere hold har mandag hentet en ny spiller:

AGF












