Solgt for 70 millioner kroner – FCK tæt på at hente ham Foto: Jennifer Lorenzini/REUTERS

Solgt for 70 millioner kroner – FCK tæt på at hente ham

Ifølge Tipsbladet nærmer FC København sig en markant forstærkning til midtbanen.

Amir Richardson tackler.
Foto: Jennifer Lorenzini/REUTERS

FC København har behov for nyt til midtbanen.

Lukas Lerager er fortid i klubben, og Magnus Mattsson er fortsat langtidsskadet.

Det tyder dog på, at FCK arbejder på at få løst problemet.

Og der er tale om en ret så markant løsning.

Ifølge Tipsbladet nærmer den danske hovedstadsklub sig nemlig en aftale med ingen ringere end Fiorentina.

Helt konkret er det Amir Richardson, som FCK gerne vil have fingrene i.

Ifølge mediet er man tæt på at hente den 23-årige midtbanespiller. Der arbejdes på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.

FC København kender angiveligt den marokkanske landsholdsspiller særdeles godt og skulle også have været inde i billedet, da han i 2024 i stedet valgte at skifte fra Stade Reims til Fiorentina.

På det tidspunkt kostede han hele ni millioner euro, lige i underkanten af 70 millioner kroner.

Amir Richardson tackler.
Foto: Jennifer Lorenzini/REUTERS

Ifølge Transfermarkt er hans værdi siden faldet til det halve, og spilletiden er da også meget begrænset i Serie A-klubben.

Amir Richardson har selv en interesse i at komme ud og få kampminutter, for han drømmer om at komme med til VM 2026.

Han står i forvejen noteret for ni A-landskampe for Marokko, men var ikke udtaget til det netop overståede AFCON, hvor han måtte se sine landsmænd tabe finalen søndag aften.

Mest læste

Notifications

Notifikationer