Next up, Priske: Birmingham henter tidligere FCN-profil Foto: Birmingham City

Next up, Priske: Birmingham henter tidligere FCN-profil

Den tidligere FC Nordsjælland-profil er på plads i Birmingham City.

Ibrahim Osman præsenteret i Birmingham City
Foto: Birmingham City

Rygterne talte sandt.

Ibrahim Osman, der forlod FC Nordsjælland i 2024, skifter klub.

Den ghanesiske kantspiller har i første halvdel af indeværende sæson været udlejet til franske AJ Auxerre fra Brighton, der købte Osman i Farum, men det ophold er blevet afbrudt.

I stedet skal han fremover iklæde sig Birmingham City-uniformen, oplyser Championship-klubben på sin hjemmeside.

Osman skifter til Birmingham på en lejeaftale frem til sommer, skriver klubben.

Ibrahim Osman præsenteret i Birmingham City
Foto: Birmingham City

I Birmingham vil han efter alt at dømme blive holdkammerat med danske August Priske, der angiveligt er tæt på et skifte til klubben efter en flot sæson i Djurgården, hvor han blev delt Allsvenskan-topscorer.

Flere lejeophold

Den 21-årige kant nåede 14 kampe i Ligue 1 for Auxerre med to oplæg til følge.

I FC Nordsjælland spillede han 54 kampe, som bød på 10 scoringer og ni oplæg, hvilket resulterede i, han blev købt af The Seagulls.

Osman har dog endnu sin debut for Brighton til gode, for efter skiftet til Premier League-klubben har han udover Auxerre og nu Birmingham også været udlejet til Feyenoord.

Campo har talt med August Priskes far, Brian Priske. Læs mere her:

Farmand Priske: Naturligt for August at skifte nu

Mest læste

Notifications

Notifikationer