Ikke kun Priske: Birmingham vil hente tidligere FCN-profil Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ikke kun Priske: Birmingham vil hente tidligere FCN-profil

August Priske er så godt som på plads i Birmingham, og han kan få følgeskab af en tidligere superligaprofil.

Ibrahim Osman får instrukser af Brian Priske i Feyenoord.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Birmingham City opruster.

Klubben var i sidste sæson en tur nede i League One - den tredjebedste række - og ikke siden 2010-11-sæsonen har klubben fra St. Andrew's været i Premier League.

Ambitionerne er dog tilbage i Englands næststørste by, hvor det tilsyneladende bare er et spørgsmål om tid, før de kan præsentere sidste sæsons danske Allsvenskan-topscorer August Priske.

Købet af danskeren kan dog ikke gøre det for den ambitiøse klub, der nu også menes at hente en tidligere superligaprofil.

Det er den tidligere FC Nordsjælland-profil, Ibrahim Osman, der meldes på vej til klubben fra West Midlands.

Osman skiftede blev FC Nordsjællands næststørste salg, da han i sommeren 2024 skiftede til Premier League-klubben Brighton for rundt regnet 150 millioner danske kroner.

Ibrahim Osman får instrukser af Brian Priske i Feyenoord.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Osman er fortsat ejet af Brighton, men han har endnu til gode af spille en kamp for var The Seagulls. I sidste sæson var han udlejet til hollandske Feyenoord, hvor han blandt andet havde danske Brian Priske som cheftræner.

I denne sæson er han udlejet til franske AJ Auxerre, men det lejeophold annullerer Brigthon ifølge The Brighton Base i denne måned for i stedet at kunne sende Osman de små 300 kilometer mod nord til Birmingham.

Den 21-årige ghaneser nåede i sin tid 54 kampe for FC Nordsjælland, hvor det blev til 10 scoringer.

Han kan - afhængigt af hvornår August Priske-handlen bliver officiel - bliver Birminghams fjerde tilføjelse i januars-transfervinduet, efter klubben har hentet colombianske Jhon Solis fra Girona samt tyske Kai Wagner fra MLS-klubben Philadelphia Union.

Birmingham City er efter sæsonens første 27 kampe nummer 14 i The Championship, hvor de har otte point op til Preston på den første playoff-plads.

Mest læste

Notifications

Notifikationer